I 2010 modtog de to fysikere Sir Andre Geim og Sir Kostia Novoselov Nobelprisen i fysik. Årsagen til dette var deres banebrydende eksperiment med hensyn til det todimensionelle materiale "grafen". Siden da er forskningsinstitutter skudt op som svampe for at undersøge den omkostningseffektive, storskala produktion af grafen.

Allerede i 2014 forudsagde André Geim, at udfordringen for det nye materiale med at producere det omkostningseffektivt ville være større end forventet. Selvom store virksomheder investerer meget tid og penge i grafenforskning, kan et acceptabelt resultat for industrien stadig tage op til 40 år. Ikke desto mindre forventer videnskaben meget af grafen, som består af billig grafit og er et ideelt alternativ til det tidligere indiumtinoxid (ITO). Dette skyldes, at individuelle forskningsresultater, der hidtil er opnået, giver et indblik i de fremtidige anvendelser af grafen.

På grund af grafens mange positive egenskaber er dets fremtidige anvendelse inden for følgende anvendelsesområder tænkelig:

• til gennemsigtige og frem for alt fleksible smartphone-applikationer, fordi den kan strækkes op til 20% uden at beskadige materialet.
• for gennemsigtige bærbare computere, fordi gennemsigtigheden er 97,3%
• til særligt lette, men samtidig stærke og effektive transportmidler og fly, fordi grafen er lettere end bomuld, men stærkere end stål.
• til brug i solceller, fordi det er en af de bedste varmeledere.
• til små computerchips, der kræver hurtig elektronik, fordi elektroner bevæger sig omkring 200 gange hurtigere end i silicium på grund af deres meget gode ledningsevne.

Så du kan se grafens enorme økonomiske potentiale, som det har på grund af dets mange fordele. Vi er spændte på, om det virkelig vil tage op til 40 år, før der kommer en passende løsning til industriproduktion.